top of page

Referencer 

Med Rikke Liljenbergs basis med 22 år i London fik eleverne i 3k som udgangspunkt det smukkeste engelsk at lytte til. Men endnu bedre er hendes tilgang til stoffet: Shakespeares skuespil er ikke skrevet for at blive læst, men for at blive spillet! Det betød blandt andet, at eleverne ’kom ud på gulvet’ – med konkrete forslag til, hvordan de kunne få sproget til at leve. Det var fra første færd helt tydeligt, at eleverne følte sig trygge ved skuespillerens imødekommende væsen og smittende engagement...

 

Jeg giver hermed - på vegne af engelsklærerne på Gladsaxe Gymnasium - Rikke Liljenberg den bedste anbefaling. Med sin særlige metode, dramatisering af stoffet, vil hun være en gevinst for ethvert Shakespeareforløb i gymnasiet.

 

Mette Marie Rude

Lektor, Gladsaxe Gymnasium

 

Rikke spinder fine sølvtråde mellem Shakespeare og gymnasieeleverne i hendes workshops, så de tør folde sig ud i det dramatiske og kan forstå dybden i ordene lidt efter lidt. Rikke er altid topforberedt og kan samtidig veksle mellem forskellige tiltag, der kan inspirere eleverne på nye måder. 
Som samarbejdspartner er Rikke meget nem at omgås, har faglig dybde og pædagogisk indsigt, hvilket er en berigelse for både eleverne og mig som dramatiklærer. 

 

Marna Thirslund

Dramatiklærer, Gladsaxe Gymnasium

​Tusind tak fordi du kom og gjorde Shakespeare mere levende for mine elever i dag.:) Du har en fantastisk aura, en umiddelbarhed og en smittende glæde i din formidling af Shakespeare og i din omgang med eleverne, som synes det var helt suverænt at lave noget lidt mere nærværende i forbindelse med Macbeth.

 

Christine M Jensen

Lektor, Nærum Gymnasium

​Det er bare så oplagt at supplere en ‘almindelig dansk engelsk lærers Shakespeare-undervisning med alt det, du kan, som vi ikke kan, og som uden tvivl har givet eleverne et helt unikt lag i forståelsen af Macbeth. Jeg kan varmt anbefale alle engelsklærere i det ganske land at takke ja til dit tilbud - og når jeg selv igen får 3gere, HÅBER jeg , at at vi kan bruge dig igen.

 

Rikke Sterum

Lektor, Nærum Gymnasium

Eleverne var meget begejstrede for din workshop - og kiggede nærmest lidt bebrejdende på mig, fordi sådan ville de gerne have, at alle timerne skulle være!

De sagde bl.a. "Det var først nu, jeg forstod pulsen i Shakespeares sprog." "Man forstår alting bedre, fordi hele kroppen er med." "Øvelserne er bygget op med en fin sammenhæng. Man starter med noget helt enkelt - og så spiller man pludselig Shakespeare!"                    

Anne-Grete Rovbjerg, N. Zahles Gymnasieskole

Vi har den seneste periode haft besøg af skuespiller og stemmetræner Rikke Liljenberg, som har arbejdet i England i over 20 år. Hun gav os et stort indblik i, hvordan vi kan få Shakespeares tekst til at leve ud fra de ”clues”, teksten giver. Rikke præsenterede os for en masse øvelser, som hjalp os med at få teksten ind under huden som ”ownership” og finde intentionerne bag ordene. Vi legede med ”action words” og fandt ”the truth of the situation” og på den måde nåede vi ind til kernen af scenen.  

Da Rikke også er stemmetræner, fik vi lejlighed til at prøve nogle af de stemmeøvelser, som britiske skuespilelever trænes i. Stemmen er et instrument, som skal trænes, for at vi kan være sikre på, at vores udtryk kommer ud over scenekanten på præcis den måde, vi ønsker. Alt i alt en rigtig god og lærerig oplevelse, med en sød, engageret og meget dygtig skuespiller. 

 

Magnus 2.k - Gladsaxe Gymnasium

bottom of page