top of page

SHAKESPEARE - the actor's approach

“Shakespeare kommer til live og bliver mere håndgribelig, hvilket gør teksten meget sjovere” 

“Et frisk pust i undervisningen”

“Det var hyggeligt - og spændende at lære fra en pro :-)"

“Jeg elskede energien!”

“Et fedt forløb; et alternativ til den almindelige undervisning”

Shakespeare  workshops 

Shakespeare er ikke altid så let at 'få hul' på, men en aktiv, praktisk tilgang, hvor du selv kommer på gulvet, og afprøver en skuespillers tilgang til teksten kan hjælpe med til at få pustet støvet væk.

Mine workshops er vokset ud af et pilotprojekt, jeg fik lov til at lave, på Gladsaxe Gymnasium i 2013. Her undersøgte vi, hvordan et indblik i skuespillerens kunstneriske proces kunne understøtte den traditionelle akademisk-analytiske Shakespeare undervisning i gymnasiet.

Projektet blev vel modtaget af både elever og lærere; det viste sig, at en praktisk, kropslig tilgang til teksten, 'the actor's approach', kunne lette forståelsen og øge begejstringen for Shakespeare.

Siden har jeg været med til at skabe Shakespeare begejstring på rigtig mange gymnasier. Som regel som en integreret del af Shakespeareforløbet i engelskundervisningen i 3. g, men også på dansk i dramatikundervisningen. Desuden er jeg fast gæstelærer på engelsk studiet på Københavns Universitet.

I AngloFiles særlige Shakespeare nummer var der en artikel om mig og mine Shakespeare workhops.

Artiklen er skrevet af engelsklærer Mette Marie Rude.

Tryk på magasinet for at læse artiklen.

Det er bare så oplagt at supplere en ‘almindelig' dansk engelsk lærers Shakespeare-undervisning med alt det, du kan, som vi ikke kan, og som uden tvivl har givet eleverne et helt unikt lag i forståelsen af Macbeth. Jeg kan varmt anbefale alle engelsklærere i det ganske land at takke ja til dit tilbud - og når jeg selv igen får 3gere, HÅBER jeg, at at vi kan bruge dig igen.

Rikke Sterum, Lektor Nærum Gymnasium

Det praktiske

Det er min erfaring, at motivationen altid er størst, hvis teksten vi arbejder med i workshoppen er fra det Shakespearestykke, klassen læser.

Macbeth lader til at være favoritstykket på de danske gymnasier - det kan jeg snart udenad - men jeg arbejder også med Romeo & Juliet, Hamlet, Julius Caesar, King Lear, Merchant of Venice, Othello, Twelfth Night og er altid frisk på at dykke ned i nogle af alle de andre fantastiske Shakespeare skuespil - sonnetterne er selvfølgelig også en mulighed.

Hele ideen med workshoppen er, at den skal understøtte det eksisterende Shakespeare forløb og passe ind i skemaet, så I bestemmer hvor meget og hvor længe.

På mange gymnasier kommer jeg ind i to efterfølgende moduler, på andre i bare et enkelt. Det er naturligvis også muligt at lave flere workshops på samme dag og længerevarende forløb i forbindelse med f.eks søjledage eller huskunsterprojekter.

Jeg laver skræddersyede workshops og forløb til højskoler og efterskoler.

  Macbeth
Masterclass

I 2014, som kulmination på huskunstnerprojektet: 'Krop, sprog og Shakespeare', udviklede jeg sammen med skuespillerne Morten Thunbo og Maria Stokholm en helt særlig Macbeth Masterclass.

Konceptet var igen 'the actor's approach' og formålet var at gøre Shakespeare lettere tilgængelig og mere vedkommende for et ungt publikum, men denne gang havde jeg to professionelle skuespillere på gulvet.  

Det blev til en stop, start - ind bag masken Macbeth forestilling, hvor jeg, i rollen som fortæller, kunne pause aktionen, gå tæt på karakterrne, stille skarpt på situationen og dermed give publikum en dybere indsigt i, hvad der stod på spil for karaktererne, hvilke valg de stod overfor at skulle træffe og hvad der drev dem. Enkelte steder spolede vi også tilbage, så publikum fik mulighed for at se samme scene igen men fra en anden vinkel.

Publikumreaktioner :

'Det er sindsyggodt jeres koncept, det med at sætte spillet på pause og lige blive bevidst om, hvad der foregår, for det kan godt gå lidt stærkt, der er så mange ord og mange billeder, man ikke lige er vant til, så for os, er det supergodt.'

 

'Jeg synes I gør det rigtig, rigtig godt - og I gør det til jeres eget. Og når man er fysisk til stede er det noget helt andet, end når man sidder og ser et klip på YouTube.'

 

‘I får mig til at indse, hvor komplekse karaktererne er.’

 

‘Jeg kan godt li’ det her, for det er så enkelt, så ordene kommer til at stå klart . Det, at der ikke er noget scenografi, og at I bare har sort tøj på er rigtig godt. Man kan koncentrere sig 100 % om det der sker på scenen. De følelser der er på scenen og i stykket og den dialog der foregår og man kan fokusere på skuespillernes ansigtsudtryk. Det er rigtig godt!'

 

'Jeg forstod helt vildt meget - det var ligesom om jeg fik en analyse af stykket.'

Shakespeare
inspiration
Få det bedre med Shakespeare

Shakespeare er så inspirerende at arbejde med, fordi man konstant kan finde nye lag, ny indsigt om karaktererne, situationen, men også om sig selv.

 

Vi genkender os selv i hans karakterer.

Han skildrer os mennesker, som vi er: komplekse, til tider dybt irrationelle, drevet af længsler og drifter, vi har svært ved at kontrollere - følelser så vanskelige og voldsomme. 

 

Og så er Shakespeare indbegrebet af 'teatrets mand'.

For mig kommer hans stykker først rigtig til live, når teksten får stemme og krop - og når der er et stærkt ønske, et behov for at kommunikere, at dele sine tanker, ord og følelser med andre.

 

Den nørdede side af mig får lidt af et kick ud af at finde alle Shakespeares 'acting clues' i teksten, og dem er der rigtig mange af!

Desuden er hans tekst ganske enkelt dybt tilfredsstillende at sige.

Jeg mener faktisk, at det er sundt at få Shakespeares ord i munden og få renset systemet, og jeg har sat mig for at sprede det gode budskab: man kan simpelthen 'få det bedre' med Shakespeare. 

Jeg tilbød flere år i træk Shakespeare Lab Søndags sessions på Forsøgsstationen i København. Et træningstilbud for professionelle scenekunstnere. 

Tilbuddet er i øjeblikket sat på pause, eftersom jeg  i samarbejde med skuespiller Birgitte Nystrøm har travlt med at udvikle en LEAR forestilling.

Jeg vil dog løbende tilbyde stemme/Shakespeare workshops for professionelle, så sig til, hvis du er interesseret i at deltage . 

   Huskunstner        projekter
 
Huskunstner
projekter

Macbeth masterclass var en del af et større Huskunstnerprojekt på Gladsaxe og omkringliggende gymnasier. Jeg er altid frisk på at indgå et samarbejde og udvikle huskunstnerprojekter. Så sig til, hvis dit gymnasium eller din skole har ideer til hvordan et Shakespeare forløb kunne struktureres hos jer. 

Så kan vi jo prøve lykken og søge huskunstnerstøtten. 

bottom of page